Grøn varme, ny teknologi og digitalisering i hele Danmark
Grøn Varme Alliance vil de kommende år accelerere markante CO2-reduktioner, tiltrække investeringer, skabe jobs og øge eksporten med mere grøn varme, teknologifremspring og digitalisering i hele Danmark.
Danmarks udslip af drivhusgasser skal i 2030 reduceres med 70 procent
Danmarks udslip af drivhusgasser skal i 2030 reduceres med 70 procent i forhold til 1990. Det er regeringens, Folketingets og vores mål. Energi- og forsyningssektoren spiller en afgørende rolle i, at målet nås. Med potentiale til at sikre op mod 44 procent af de nødvendige reduktioner i 2030, har fjernvarmesektoren en central rolle i denne omstilling.
Grøn Varme Alliance samler de største aktører i forsyningssektoren, fagbevægelsen og industrien. Vi tror på, det er muligt at indfri vores fælles grønne ambitioner, samtidig med, at vi sikrer fortsat vækst og beskæftigelse til gavn for forbrugerne, industrien og samfundet som helhed.
Om projektet
I Innargi mener vi fuldt og fast, at geotermi har et stort potentiale til at bidrage til at gøre fjernvarmen rigtig grøn. Det kræver, at vi støtter og styrker den grønne fjernvarmesektor. Det er kernen i alliancens arbejde, og vi er derfor meget begejstrede for at være en del af den
Fjernvarmesektoren kan levere op til 44% af hele den nødvendige CO2-reduktion i 2030. Men det kommer ikke af sig selv. Vi skal i fællesskab sikre, at vi får mere geotermi, solvarme, overskudsvarme, PtX og eldrevne varmepumper til at blive en central del af vores energiforsyning. Og sikre, at alle danske hjem får grøn, nem og komfortabel varmeforsyning i stuerne.
Vi skal koble grøn udvikling med nye arbejdspladser, så vi når klimamålene på en bæredygtig måde. Grøn Varme Alliance er et godt samarbejdsforum, hvor vi på tværs af sektorerne kan sætte fokus på varmesektorens klimapotentiale og i samarbejde finde løsninger til glæde for miljøet, lønmodtagerne og hele samfundet
Grøn og bæredygtig fjernvarme er sammen med energieffektiviseringer helt afgørende for, at Danmark kan nå sine klimamål. Derfor er jeg glad for, at vi nu har samlet gode kræfter på tværs af industri, samfund og forskning til nu at sætte fokus på det store potentiale heri. Vi kan nu gribe chancen efter Corona-krisen og igennem målrettede investeringer i fjernvarmen sikre arbejdspladser, samtidig med at vi sætter turbo på den grønne omstilling